Siden om Joy de Vies D-kuld.
Født:
Søndag d. 14. august 2016 fødte Electra 3 hanner og 2 tæver.
Alle hvalpene i kuldet er reserverede
kl. 12.22 - han (grøn) 227 gram.
kl. 12.45 - han (blå) 218 gram
kl. 13.43 - tæve (rød) 212 gram
kl. 14.16 - han (hvid) 227 gram
kl. 16.17 - tæve (lyserød) 184 gram
Klik her for at komme til D-kuldets fotoalbum i galleriet her på hjemmesiden.
Hanhunden til D-kulds hvalpene er Chopin Foon Charmander.
Med Chopin som far vil alle hvalpene i dette kuld blive af farven Ruby.
Oppe i menuen under "Nyttig info" kan du læse om stamtavler, overvejelser, tanker og forberedelser der er gode at gøre sig inden køb af hvalp
samt god info om racen Cavalier King Charles Spaniel. Så tag endelig et godt kig på disse meget informative sider!
Tankerne bag parringen
Chopin er en ældre hanhund, og dermed opvejer Electras forholdsvise unge alder. Med mere end 6 år på bagen,
er Chopins fantastiske sundhedsresultater et godt match til Electra og bestemt værd at give videre til de kommende hvalpe.
Eksteriørmæssigt er Chopin en lækker kraftig og robust hanhund, vis fylde er en god kombi med Electras feminine udseende.
Du kan finde mere info omkring og flere billeder af Chopin her.
D-kuldets sundhedsstamtavle:
Billeder af D-kuldets aner, samt deres Championater:
Klik her for at læse generelt om min måde at have hvalpekuld på, samt forventninger til hvalpekøbere.
Nyheder for D-kuldet!!
12.09.2016
Det går hurtigt med de små nu hvor øjne og ører er åbne. Jeg har haft dem nede i gården flere gange om dagen de sidste 4 dage,
samt vi har været nogle gange på Kastellet så de kunne snuse og gå i græs.
Der ligger nye billeder og videoklip af hvalpenes udvikling i deres fotoalbum.
25.08.2016
Lidt nye billeder og et par videoer i D-kuldets fotoalbum.
Hvalpene stortrives nede i hvalpekassen, de tager alle på, møver rundt og er nu langsomt ved at åbne øjnene.
16.08.2016
I forgårs, søndag d. 14. august, fødte Electra 3 hanner og 2 tæver.
Både Electra og de 5 hvalpe har det rigtig godt, der er trivsel nede i hvalpekassen, de drikker alle 5
godt med mælk og møffer rundt. Electra er igen bare en super mor, som ved hvornår hun skal ligge sig til, gå lidt væk,
samle dem sammen nede i kassen, rengøre dem m.m.
I går var Electra og hvalpene til efter-fødsels-tjek, og alt var umiddelbart i den fineste orden med både morhund og hundebørn.
25.07.2016
Electra er nu på dag 42 efter 1. parring, og har taget +800 gram på. En rigtig fin rund mave har hun fået, og
jeg valgte at give hende en sommerklip, så hun ikke har det alt for varmt her om sommeren med maven.
19.06.2016
Efter 3 dage oppe ved Cavalierbyen, har Electra og Chopin haft nogle gode og vellykkede parringer.
Nu er der ikke andet at gøre, end at håbe og vente på et godt resultat af disse parringer.
05.06.2016
Electra er i dag gået i løbetid!! Om nogle uger skal hun derfor parres. Jeg opdaterer siden her, når
der er nyt omkring forhåbentlig vellykkede parringer.
28.02.2016
Her vil jeg skrive når der er nyt omkring parring, fødsel og herefter kan du følge hvalpene på siden her.